Jeg spiser glædeligt risengrød hele vinterhalvåret, toppet med kanelsukker og en smørklat. Min mor og jeg spiste altid risengrød, når vi var alene hjemme, da hverken min far eller søster er vilde med det, så det minder mig altid om vinterhygge og TV-aftener.
Risengrød er virkelig simpelt, men tager lidt tid at lave, så læs en god bog eller se TV imens du rører rundt! Mælk og ris skal koge indtil grøden får en tyk konsistens.
Grøden er færdig når al mælken er trængt ind i grødrisene og du har en tyk grød.
Kanelsukkeret laves ved at blande kanel og sukker.
Risengrød
Mængde: 2 personer
INGREDIENSER
- 190 g grødris
- 1½ liter mælk
- 1 dl sukker
- 2 teske kanel
- evt. smørklat
FREMGANGSMÅDE
- Hæld grødris og mælk i en gryde og kog op ved høj varme. Når blandingen koger skrues ned og der røres ofte, så mælken ikke brænder på. Koger, indtil grøden får en tyk konsistens, cirka 40 minutter.
- Lav kanelsukker ved at blande sukker og kanel og røre rundt. Server evt. med smørklat!